Om os

 

Anders Amby Andersen

Gennem de senest 20 år har jeg arbejdet med mennesker, ledelse og organisationer på alle niveauer. Jeg er selv tidligere leder - både af medarbejder og af ledere, og kommer senest fra en partnerrolle som organisations og ledelseskonsulent fra en stor offentligt organisation.

Jeg er drevet af at være med til at gøre en forskel gennem mit arbejde og være en del af en større helhed. I mit møde med både mennesker og organisationer har jeg fokus på både det relationelle og det strategiske.

For at skabe bæredygtige resultater og værdifuld udvikling, og for at bevæge organisationer skal vi først og fremmest bevæge de mennesker, der er i organisationen. Det vi sige, at vi bl.a. skal forstå os selv og den måde vi indgår i fællesskaber med andre.

Dette forudsætter et balanceret fokus på sammenhænge og nærvær, på selvforståelse og empati, hvilket jeg tilstræber i alle mine opgaver. Min tilgang til ledelse handler meget omkring at skabe meningsfulde øjeblikke samt mulighedsrum, hvor den enkelte leder kan vokse.

Jeg er uddannet cand. mag., coach, supervisor og psykoterapeut. De seneste mange år har jeg været optaget af og arbejdet intens med forståelsen af vores nervesystem og hvordan vores egen tilstand påvirker vores beslutninger og dermed også andre omkring os. Jeg superviserer og træner ledergrupper i bl.a. compassionate leadership. 

Kirstine Moltzen

Jeg er uddannet erhvervspsykolog og har en 5 årig psykoterapeutisk videreuddannelse v/specular og er igang med en kropsterapeutuddannelse v/ Totum. De sidste 20 år har jeg arbejdet med lederudvikling og organisationsudvikling i private og offentlige virksomheder. Jeg har strategisk tæft, menneskekundskab, udviklingsdrive og stor indlevelsesevne.

De seneste 6 år har jeg fordybet mig i ledelses og organisationsudvikling med udgangspunkt i forbindelsen mellem vores krop og psyke. Jeg er optaget af, hvordan vores nervesystem, balance, følelser og tanker påvirker vores udtryk og vores relationer. Organisationer består af mennesker og lykkes gennem relationer mellem mennesker. Det er derfor afgørende for ledelse og for organisationer, at vi som mennesker kan regulere, sanse og træffe beslutninger ud fra en kontakt til os selv og andre. En tilstand, hvor det er muligt at lytte bagom, at kunne se nye veje og muligheder, at kunne sætte sig i andres sted, sætte tilpasse grænser og være tilpas nysgerrig og inviterende. At kunne udøve professionel empati. Alt sammen noget der fordrer at vi er til stede og ikke er kapret af et stresset nervesystem.

I vil opleve at møde en konsulent, der stiller spørgsmål, kobler sig til jeres strategiske ambitioner, giver jer udsyn og fremsyn samt har blik for både det enkelte menneske og hele organisationen. Jeg arbejder udviklende på alle niveauer og har valgt mit fag fordi det at stå på sidelinjen og kunne bidrage til udvikling hos mennesker og organisationer er noget af det mest meningsfulde for mig.